31.12.13

Lately

Hej sweeties, godt nytår!
Åha, så har der endnu engang været stille på bloggen, & jeg er dybt, dybt ked af det, men december måned har ærligt ikke været min måned, desværre.
Jeg havde som sagt en super hyggelig jul & juledagene efter, men det hele vendte i lørdags d. 28.

Dagen startede egentlig fint nok i lørdags, min mor & jeg tog til Århus for at gå shop-amok da lønnen lige var kommet på kortet & butikkerne er begyndt på deres udsalg, så det var jo perfekt timing! Da vi så kommer hjem omrking kl. halv fem, var vores elskede kat, Gismo ikke hjemme. Lige i starten tænkte vi ikke som sådan over det, da han sikkert bare var ude & lege, & at min far først var taget på arbejde kl. fire, så han var nok først lige kommet ud. Det blev så aften, & kl. var ved at være halv otte, & vores lille kat var stadig ikke kommet hjem. Nu begyndte vi at undre os lidt, for han plejede altid at komme hjem omkring aftenen, så han kunne få aftensmad. Da kl. blev lidt over otte, sad vores lille Gismo så uden for vores teressedør, jeg fik øje på ham med det samme, da han store smukke øjne lyste op i hele gangen. Gismo gik så ikke ind ad døren (der er et lille trin op), & det kunne jeg overhovedet ikke forstå! Jeg gik så hen & løftede ham op, & han var lidt afkræftet. Dér begyndte panikken at komme. Jeg kaldte så på min mor & gik hende i møde ind til stuen, hvor hun fik ham i sine arme. Vi vidste, at noget var helt galt. Men han sagde ikke noget, han var bare helt stille. Min mor sad så med ham inde i stuen i lidt over en time, hvor Gismo ikke en lyd sagde, var helt stille & lå bare & kiggede med sine store øjne.

Jeg brød så kort efter sammen, for jeg vidste godt, at det her var bestemt ikke godt! Efterfølgende ville min mor så ligge Gismo på en lille dyne, på sofaen, & der peb han så. Vi fandt ud af, at det var hans bagparti der var helt galt - begge bagporter & generelt hele bagpartiet. Vores elskede kats øjne blev mere & mere tomt i blikket. Nu var det alvor! Det gik så op for os, at han højt sandsynligt var blevet kørt ned, men det ved vi med ingen sikkerhed, men det tror vi.

Så hele natten til søndag var jeg vågen, holdte om min lille charmetrold, & ellers græd på livet løs. Søndag morgen d. 29 fik min far så fat på en dyrlæge, & væk var de. Jeg skulle bestemt ikke med, for jeg vidste godt hvad klokken havde slået, & jeg ville ikke tage afsked på den måde. Gismo kom i en lille kurv med sin lille dyne & sine to bamser, så han kunne føle sig tryg. Han blev så kysset én sidste gang, & væk var han.

Omkring. ved 11-tiden kom min far så hjem igen, med Gismo, men denne gang uden de store øjne der kiggede på os, for de var lukket. Han var nemlig blevet aflivet. Vores allesammens charmetrold var der mere brug for et andet sted. Et sted hvor engelene tager hånden over ham, & fjerner alle de pokkers smerter.

Det hele var en ordenlig omgang. Alle var kede af det, for han var virkelig vores allesammens charmetrold.
I går aftes under aftensmaden stille ro, sad vi der. Stille & tænkte alle stadig på Gismo, det var helt forfærdeligt at tænke på, at han ikke kom, & at vi aldrig skulle se ham mere. Jeg havde næsten ikke spist lige siden, jeg var afkræftet, mine øjne var hævede & jeg var ked af det. Efter aftensmaden kunne jeg høre mine forældre stå & snakke ude i køkkenet. Pludselig kommer min mor ind & spørger mig; "Hvad siger du til at få en lille killing?" allerede der lyste mine øjne meget mere op. Det at allerede få en kat efter Gismo's død, var bestemt ikke for at glemme ham, men for at glemme den kæmpe sorg som vi alle rendte rundt med. Vi kiggede så inde på DBA's hjemmeside & kiggede rundt efter en killing der ville passe perfekt til vores hjem. & der var han så - super nuttet hankilling som boede i Århus. Min far kontaktede så den tidligere ejer af ham, & spurgte om vi ikke måtte komme & hente ham med det samme - & det måtte vi! Så der var vi, klokken halv otte om aftenen afsted til Århus for at hente min nye lille killing.

& nu har jeg ham, sød lille charmetrold med navnet Balou.

Hav et fantastisk godt nytår! 
 

6 kommentarer:

  1. Årh stakkels lille kat, har prøvet noget af det samme med min lille Sofus, han havde været ude ikke i så lang tid men han kom så og ville ind. Men han havde overhovedet ikke nogle kræfter han kunne ikke engang gå forbi en paraply og drikke vand. Så kan blev straks kørt hen og blev aflivet. Jeg ved ikke endnu hvad der er sket med han, men jeg tror det var alderdom også var han syg. Der var så en kat(Blanco som jeg har nu) som havde gået rundt omkring vores hus en laaang kold vinter, og havde levet af mus. Vi havde prøvet at køre hjem med ham mange gange, men kan kom hele tiden tilbage(der var 1 km fra der hvor den rigtig boede til os) Men så da sofus dødede kom Blanco ind:)Håber du for glæde af Balou:)

    Liiivelife.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, det gør mig rigtig, rigtig ondt!
      Men rigtig sødt med Blanco, årh! - & jeg får bestemt glæde af Balou, han hjælper rigtig godt på den sorg, som man har rendt rundt med ♥

      Hav en god uge, knus ♥

      Slet
  2. Godt nytår!

    Love Malene ♥
    Justadelprado.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak & i lige måde Malene, håber du er kommet rigtig godt ind i det! :-)

      God uge, knus ♥

      Slet
  3. hahah søde billeder af katten!
    knus

    http://every-part.blogspot.dk/2014/01/2014-iwill-make-it-good.html

    SvarSlet